Pynt

Mariakager.dk

Pynt

 

Tips

  • De første kager bliver højst sandsynligt MEGA grimme - især i bagklogskabens klare lys! Men det er lige meget, for for hver kage du laver og pynter lærer du en masse! Så tippet er; lad være med at synes, at du ikke kan!
  • Hent inspiration til kagepyntning på nettet. Især amerikanerne laver nogle crazy kager, der er vildt inspirerende.
  • Lav gerne sukkerblomster og andet pynt i fondant i forvejen - det kan sagtens holde sig i ugevis, så længe det står tørt, mørkt og køligt.

 

 

Værktøj

  • I USA investerede jeg i en silikone måtte og en lang rullepind - og jeg har skambrugt begge dele! Jeg bor i lejlighed og køkkenet er udstyret med en nupret laminatbordplade inkl. samlinger. Dette giver ikke den bedste overflade, når man ruller fondant ud og samtidig kan samlingerne gemme på snavs, hvilket jo generelt set ikke er hensigtsmæssigt. Med silikonemåtten er jeg sikker på at overfladen er ren og glat, når jeg ruller fondant ud. Derudover har min måtte et mønster, som gøre at jeg kan måle størrelsen og endnu vigtigere; kan bedømme tykkelsen af fondanten! Når jeg begynder at kunne se mønsteret gennem fondanten ved jeg, at jeg skal holde øje med, at det ikke bliver for tyndt. Rullepinden gør det nemmere at rulle store stykker fondant pænt ud, uden at der kommer striber. Ved en almindelig smal kagerulle risikerer man at lave riller/striber i sin fondant, fordi kanterne på rullen skærer sig ned i fondanten. Derudover kan du bruge hele armen til at rulle med og kommer ikke til at lægge al vægten på håndleddene - når du bager meget, kan det mærkes!
  • Diverse bladudstikkere, blomsterudstikkere og blomster moulds kan anbefales, men køb ikke mere end højst nødvendigt til at starte med - man kan sagtens komme til at forkøbe sig! Se mere om dette under udstyr.

 

Fremgangsmåde

  • Fremgangsmåden mht. pyntning af kager afhænger af hvilken type kage du laver, hvornår denskal være færdig og hvor kompliceret pyntningen er. Normalt overtrækker jeg kagen med fondant dagen inden, den skal serveres og så pynter jeg den om morgnen/formiddagen, den sag den serveres - så er kagen så frisk som overhovedet muligt og jeg minimerer risikoen for, at kagens pynt bliver udsat for fugt og smitter af på kagen.

 

Copyright 2012 © All Rights Reserved

 

Kontakt: maria@mariakager.dk